Fælleshuset bygger til Lige i øjeblikket er vi ved at bygge til ved Fælleshuset. Der kommer en idrætshal, hvor vi opfører en squashbane og en hal med volleybane og 3 badmintonbaner. Der kommer også et hyggeområde, hvor det er muligt at sidde og slappe af og se på de andre aktive. Byggeriet står helt klar til udlejning senest februar 2020.
NøglehusFælleshuset er et nøglehus, hvor alle interesserede kan købe en nøgle. Nøglen koster 1.000 kr. pr. år, og det giver ret til at bruge huset ubegrænset - inklusiv sportshallen. Man skal dog dele huset med alle andre, som måtte have ønske om at bruge huset i samme tidsrum. Huset efterlades med opvasken klaret, gulvene fejet og huset i generel rimelig stand. Betingelsen for at leje huset er, at man er over 18 år og at man har en nøgle.
Leje af hallen I sportshallen er der følgende prioriterede rækkefølge for brugsret til sportshal og squashbane: 1. Bookede tider igennem VGU 2. Bookede tider med mobilepay 3. Nøglebrugere Hvis I bruger hallen/squash bane og der kommer nogen der har fast tid ved VGU eller har betalt med mobilepay, bedes I bruge banerne på et andet tidspunkt.
Leje af FællesrummetSåfremt man ønsker at leje Fællesrummet, og dermed have eneret over rummet (ikke sportshallen og boldbanerne), koster dette 2.500 kr. inklusiv rengøring. Så har man rummet fra kl. 12.00-12.00. En ekstra dag koster 1.000 kr. Huset efterlades med opvasken klaret, gulvene fejet og huset i generel rimelig stand. Leje af fællesrummet på en hverdag (mandag til torsdag) koster 500 kr. Man kan også få en fast ordning med leje af Fællesrummet i hverdage. Såfremt man ønsker at benytte sportshallen sker det efter den prioriterede rækkefølge ovenfor. Betaling sker til konto: Reg.nr. 7780 Kontonr. 2205920. Husk navn og e-mailadresse. Efter betaling send da venligst en mail til thomas@cuj.dk, så I får en nøgle hurtigst muligt.
Overblik over bookinger Alle bookinger kan ses i aktivitetskalenderen her på Lønborg-Vostrups hjemmeside. I kalenderen deler vi det op i "Fællesrummet" og "Hallen". Så kan man se, at hallen kan bruges, selvom Fællesrummet er booket.
Følg os på facebook: Lønborg-Vostrups Fælleshus
Bestyrelsen:
|